Strikkeopskrift: Jakke i tynd alpaca

DKK49.00

En rigtig flot og elegant jakke i tynd alpaca. Denne jakke er meget anvendelig og kan bruges hele året. Det bløde alpaca gør den let og behagelig at have på.

Jakken har desuden en god pasform, som understreges af det fine fletmønster.

Du kan strikke jakken i størrelserne S,M og L.

Kategori:

Beskrivelse

En rigtig flot og elegant jakke i tynd alpaca. Denne jakke er meget anvendelig og kan bruges hele året. Det bløde alpaca gør den let og behagelig at have på.

Jakken har desuden en god pasform, som understreges af det fine fletmønster.

Du kan strikke jakken i størrelserne S,M og L.

Denne model kan nemt blive en af de jakker, som bliver den foretrukne model, og som man bare tager på hele tiden, fordi den er så rar at have på. Du kan bruge den til et par cowboybukser, men den vil også være god over en sommerkjole, eller måske en lang kjole, en kølig sommeraften. Det bløde alpaca garn gør den let og lun, samtidig fylder jakken ikke særlig meget.

Jakken har en god længde hen over hofterne. I størrelse S er længden på 64 cm, i størrelse M på 66 cm og i størrelse L på 68 cm.

Jakken har en let A-facon, som er meget klædelig til de fleste.

Det runde bærestykke giver en god pasform.

Ærmerne er forholdsvis smalle og derfor gode at have på under en frakke.

Jakken er strikket i et stykke, nedefra og op. Ærmerne strikkes for sig og sættes ind i bærestykket. Kanterne er strikket samtidig med kroppen. Alt dette giver et minimalt syarbejde til sidst.

Jakken er ikke svær at strikke. Du skal bare være fortrolig med at strikke ret og vrang. Du får en udførlig forklaring i opskriften, som vil guide dig igennem hele processen.

Desuden skal du strikke et nemt fletmønster, som er sjovt at strikke. I opskriften er fletmønstret  beskrevet både med ord og med et diagram, så du kan vælge, om du foretrækker at strikke mønster efter beskrivelse eller efter diagram.

Jakken er strikket i tynd alpaca fra Drops på pinde nr. 3. Til størrelse S skal bruges ca. 400 g, til størrelse M bruges ca. 400 g og til størrelse L ca. 450 g. Alpacaen er blød og lækker at have på. Du kan vælge mellem mange smukke farver.

For at få et godt resultat er det vigtigt at lave en strikkeprøve, som gøres våd og tørres flat. Derefter måles prøven.

Jeg vil også anbefale at vaske jakken inden brug. Ligesom prøven tørres den mens den ligger flat, og  den trækkes i facon.

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Strikkeopskrift: Jakke i tynd alpaca”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *