Tilbud

Strikkeopskrift: Stribet sjal med mønsterbort

DKK29.00 DKK19.00

Et smukt sjal med mange fine detaljer og med inspiration fra de færøske sjaler. Sjalet har striber i afbalancerede farver samt en bred mønsterbort med et flot hulmønster. Sjalet er desuden strikket med et midterstykke, og det sidder perfekt om skuldrene. Et dejlig let og lunt sjal, som du ikke kan undvære.

Kategori:

Beskrivelse

Et smukt sjal med mange fine detaljer og med inspiration fra de færøske sjaler. Sjalet har striber i afbalancerede farver samt en bred mønsterbort med et flot hulmønster. Sjalet er desuden strikket med et midterstykke, og det sidder perfekt om skuldrene. Et dejlig let og lunt sjal, som du ikke kan undvære.

Jeg er meget fascineret af traditionelle strikkemønstre og metoder. Sjaler fra Færøerne har helt deres egen charme. Jeg har lænet mig op ad den grundlæggende struktur ved de færøske sjaler, som har sidestykker, midterstykke og indtagninger ved skuldrene, og derudfra designet min egen model.

Sjalet er strikket af Isager Tvinni, som er et tyndt 2-trådet garn af ren ny uld med en løbelængde på 510 m pr. 100 g. Hele sjalet vejer ca. 125 g. Ca. halvdelen er brugt i den mørke gråblå bundfarve. Har du selv nogle rester i tilsvarende garn, er det oplagt at bruge dem til striberne. I modellen har jeg lagt vægt på, at de brunlige striber går fra den lyse til den mere mørke brune farve. Du kan selv lege med farvesammensætningen på dit eget sjal.

Sjalet er strikket på pinde nr. 5. Det gør det strikkede let og luftigt og meget behageligt at have på. Sjalet måler ca. 70 cm i højden og ca. 170 cm fra spids til spids.

Det er strikket glat med kanter i retriller samt en stor bort med et dekorativt hulmønster. Desuden strikkes et enkelt hulmønster ved de lange kanter.

Sjalet strikkes nedefra og op. Det er en fordel at bruge en opslagning, som giver en ikke for stram kant. Der skal lidt tålmodighed til de første pinde, hvor der er mange masker på pinden. Til gengæld går det rimelig hurtigt med at strikke den sidste del.

Du får en udførlig vejledning til at strikke sjalet. Det enkle hulmønster er beskrevet med diagrammer for højre side, midterstykket og venstre side. Desuden viser diagrammerne indtagninger i sidestykkerne, mens der strikkes mønsterbort. Det er en fordel, at du har lidt strikke erfaring og at du kan strikke efter diagram.

Efter sjalet er strikket, skal det vaskes og udspændes i de rigtige mål. Først der kan du rigtig se dit flotte resultat.

Det bliver sikkert et af dine yndlings sjaler, som kan bruges til mange lejligheder året rundt.

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Strikkeopskrift: Stribet sjal med mønsterbort”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *