Korte hyggesokker strikkeopskrift

DKK29.00

De er næsten ikke til at undvære og kan bruges hele året rundt, dejlig lune hyggesokker med dobbelt rullekant og kort skaft. Sokkerne er strikket med strømpegarn, i et enkelt Fair Isle mønster med to farver. Strik dem i præcis de farver, der passer til dig.

Undgå kolde fødder med et par korte hyggesokker. Du kan trække dem over et par strømper eller også have dem på de bare fødder. De kan bruges på alle årstider, når det er bidende koldt udenfor eller også på en kølig sommeraften. De er meget behagelige at have på og sidder godt på foden. Vil du bruge sokkerne som hjemmesko, kan det anbefales at komme noget gummimælk/ strømpestop på undersiden, så du ikke glider med dem.

Varekategori:

Beskrivelse

Jeg foretrække at have sokkerne på, når jeg sidder i sofaen med en god bog eller mit strikketøj, eller når jeg sidder foran computeren.

Sokkerne er strikket med strømpegarn, 50 g i en lys og 50 g i en mørk farve. Strømpegarnet har en løbelængde på ca. 420 m/ 100 g. Desuden skal du bruge et sæt strømpepinde nr. 2½ og et sæt strømpepinde nr. 3. Det er vigtigt, at du bruger to farver, som står i kontrast til hinanden, ellers vil mønstret ikke komme tydeligt frem.

Det er sikkert muligt at strikke sokkerne med Magic Loop, men jeg foretrækker metoden med 5 strømpepinde, og har derfor beskrevet fremgangsmåden med strømpepinde.

Der er rigtig mange måder at strikke sokker på. Jeg har valgt en hæl, som sidder godt på foden og nemt kan trækkes over et par strømper.

Sokkerne er ikke svær at strikke. Dog vil det være en fordel at du har prøvet at strikke jacquard-strik før. Med mønstret følger en udførlig forklaring, hvordan du strikker sokkerne, specielt rullekanten. Mønstrene til oversiden og til undersiden af foden strikkes efter diagram.

Som udgangspunkt er sokkerne beskrevet i størrelse 40/41. Du kan nemt ændre på størrelsen. I opskriften er beskrevet, hvordan du kan strikke foden længere eller kortere. Bredden på sokkerne er fælles for alle størrelser.

Du får et par skønne sokker med fine detaljer. Det er hyggeligt og afvekslende at strikke sokker. God fornøjelse!

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Korte hyggesokker strikkeopskrift”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *