Strikkeopskrift babyvest i patentstrik

DKK29.00

Strik en babyvest som passer perfekt til forår og efterår, samt de kolde sommeraftener. Det er en super blød og lækker babyvest som med sit patentstrik har en dejlig fylde. Babyvesten kan snildt vendes og bruges som to forskellige babyveste.

Kategori:

Beskrivelse

Dejlig blød og vamset babyvest i patentstrik. Den er perfekt til din baby, når der ikke er brug for de helt varme trøjer mere, men der stadig er brug for at holde kulden ude. Det kan være i overgangstiderne, forår og efterår, måske også en kølig sommerdag.

Vesten er fin til både drenge og piger. Du kan selvfølgelig vælge at strikke den i andre farver, som man forbinder med drenge eller piger. I den viste model har jeg valgt at strikke den i grøn og lys mintgrøn, som er dejlig friske farver. Vesten vil også blive sød i en kombination af mørkeblå og lysblå til en dreng eller i en pigeversion i mørkelila og lyserød.

Vesten er vendbar, dvs. at den kan bruges på begge sider. Den er strikket i patent med to farver. Har du ikke strikket patent med to farver før, er der her et projekt, som er overskuelig, og hvor du kan blive fortrolig med teknikken. Der findes en del gode video og anvisninger på nettet, hvordan der laves opslagning med to farver, hvordan der strikkes patent med to farver og hvordan der laves ind- og udtagninger i patenstrik. I opskriften er der henvisninger til diverse sider, hvor du. kan finde hjælp.

Med opskriften får du en udførlig beskrivelse, hvordan du strikker vesten. Den kan strikkes i 3 størrelser, som svarer til ca. 3 måneder, 6 måneder eller 9 måneder.

Patentstrik er meget blød og elastisk. Det gør den rigtig lækker og dejlig til din baby. Desuden er den strikket i blødt babymerino, som forøvrigt kan vaskes på uldvask i vaskemaskinen.

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Strikkeopskrift babyvest i patentstrik”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *