Tilbud

Babytæppe i dobbeltstrik

DKK29.00 DKK19.00

Dejlig lunt tæppe i dobbelstrik, den perfekte barselgave.

Er der en lille ny på vej i familien, er det en kærkommen gave med et hjemmestrikket babytæppe. Det smukke og bløde tæppe er lige til at putte om babyen. Tæppet er strikket i ren uld og i dobbelstrik med fine motiver.

Måske virker det besværligt ved første øjekast at strikke det dobbelte antal masker, men teknikken har den fordel at to sider bliver strikket samtidig. Mønstret på for- og bagsiden er nøjagtig det samme, blot i ”omvendte” farver. I modsætning til andet strik med flere farver er der ingen løse tråde på bagsiden, trådene er skjult inde i tæppet, og man får faktisk to pæne sider.

Varekategori:

Beskrivelse

Det er vigtigt at strikke med to farver, som står i kontrast til hinanden. På denne måde kommer mønstret tydeligt frem. Jeg har valgt en lysegrøn farve, med koksgrå som kontrast. Du kan også strikke tæppet i lyseblå og mørkeblå, eller lyserødt og mørkerødt, hvis du hellere vil strikke i de traditionelle drenge- og pigefarver.

Inspirationen til de søde motiver kommer fra broderimønstre, som jeg har fundet på nettet. Motiverne blev forandret og tilpasset, så de kan gengives i strik.

Tæppets størrelse er på ca. 85 x 72 cm. Det er strikket i Mayflower Easy Care, 100 % ren ny uld med en løbelængde på ca. 370 m / 100 g. Jeg har brugt rundpind nr. 3, da jeg foretrækker at strikke frem og tilbage på rundpind. Garnet er superwash behandlet og kan vaskes i vaskemaskine, helt klart et plus for den travle familie.

Rundt om tæppet er der hæklet en kant med faste masker, stangmasker og picots, hvilket understreger tæppets fine komposition.

I opskriften får du en vejledning, trin for trin, hvordan tæppet strikkes. Motiverne strikkes efter diagram. Har du ikke strikket dobbelstrik før, finder du en kortfattet vejledning på teknikken sidst i opskriften. Det anbefales at lave en strikkeprøve, dels for at se om strikkefastheden passer, men også for at blive fortrolig med teknikken.

God fornøjelse!

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Babytæppe i dobbeltstrik”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *