Tilbud på strikkeopskrifter

Godt Nytår!

Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Efter regnen er det blevet rigtig koldt – lige et vejr til at hygge sig inde med sit håndarbejde. Måske har du fået noget nyt garn i julegave. Mangler du en god strikkeopskrift, så kig forbi her på siden, hvor du kan få inspiration til store og små strikkeprojekter.

Tilbud på lun strik

I den kommende uge, fra den 7. januar 2024 til den 14. januar 2024 kan du købe de viste strikkeopskrifter til en meget nedsat pris. Du finder dem her på siden. De er alle tre korte og overskuelige projekter, som du hurtig kan blive færdig med og bruge dem med det samme. Samtidig er de sjove at strikke.

Korte hyggesokker

Sokkerne kan faktisk bruges hele året rundt. Du kan bruge dem over et par bomuldssokker eller du kan tage dem på de bare fødder. Sokkerne strikkes med strømpegarn. De har en dobbelt rullekant og et nemt Fair Isle mønster, der strikkes i runder med to farver. Både rullekant og mønstret er nemme at strikke. Du får en udførlig forklaring med strikkeopskriften. Køb den her.

Hue og halstørklæde i soyagarn

Også et dejligt lille projekt til vinterkulden. Jeg har strikket sættet i et farveskiftende uldgarn med soyafibre. Du kan nemt erstatte garnet med et andet garn i tilsvarende kvalitet, dvs. samme løbelængde og strikkefasthed. Kanterne er strikket med en rest hvid mohairgarn. Både huen og halstørklædet er strikket med et enkelt fletmønster. Fletmønstret gør strikket meget elastisk og du får derved en god pasform. Halstørklædet er forholdsvis smal og derfor nem at binde. Længden bestemmer du selv. Strikkeopskriften til dette skønne sæt finder du her.

Hue og fingervanter

Endnu et godt bud til et kortere strikkeprojekt. Både huen og fingervanterne har en bred kant, som er strikket af mohairboucle og som luner rigtig godt. Ellers er begge dele strikket med et tyndt uldgarn. Jeg synes ofte at det er mere anvendeligt at have fingervanter på end almindelige vanter. Desuden er de mere elegante. Det er hyggeligt at strikke fingervanter. Har du ikke prøvet det før, finder du en udførlig forklaring i strikkeopskriften, som du kan købe her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *